Link-liste til Instagram

På Instagram er det kun muligt at linke til ét website fra hver profil, så derfor bruger mange eksterne linkdelings-tjenester som f.eks. LinkTree.

LinkTree findes i en gratis version, så hvad er problemet? Først og fremmest, at hvis det er gratis, så betaler du med dine data. Pro-udgaven koster pt. $6 pr. måned. I den gratis udgave er der nogle få farver/temaer at vælge imellem, men alle indeholder et LinkTree-logo. Her ses det mest neutrale, som jeg selv valgte i sin tid.

Hvis du har et website er det dog nemt at lave din egen udgave:

  • Opret en ny side
  • Fyld siden med links – interne eller eksterne
  • Fra Instagram-profilen linkes til denne side

Du behøver ikke engang et plugin! Bare sørg for at hvert link står på en linje for sig, centreret på siden. Hvis dit tema understøtter WordPress block editoren, kan du lege med layout og designmuligheder.

Lav en ny sideskabelon, hvis det skal være rigtigt lækkert. Om siden blot skal indeholde din branding samt dine links, eller om den skal også skal indeholde billeder og tekst, er op til dig.

Der er mange muligheder:

  • Logo/branding
  • hvis du har brug for et link pr. billede kan linksiden indeholde små thumbnails svarende til instagram-billederne
  • tilmelding til nyhedsbrev
  • kontaktformular

Her er et eksempel på en Instagram-links landing page, som er lavet med en særlig sideskabelon som indeholder en WordPress-menu samt tilmelding til MailChimp nyhedsbrev: