Når du taster en skråstreg, dukker en liste over de mest anvendte blokke op. Tast det første bogstav i den blok du vil bruge, og tryk enter. Bemærk: du kan taste begyndelsesbogstavet for alle blok-typer, ikke kun dem der er vist på listen! Du kan endda skrive “i” for “image” i stedet for “b” for “billede”, selvom din WordPress-installation er på dansk.
Hvis du sletter skråstregen igen og i stedet klikker på det + der dukker op, vises en kategori-opdelt liste over alle blokke. (Selv synes jeg at “Mest anvendte” er mere irriterende end nyttigt, fordi jeg ikke bryder mig om at tingene skifter plads.) Scroller man ned gennem listen, får man et fint overblik over blokkene.
Hvis du vil se en liste over alle tastatur-genvejene, så findes den bag de tre prikker i skærmens øverste hjørne:
Når bare nogle få af tastatur-genvejene sidder i fingrene, bliver det meget nemmere at bruge den nye editor!