dato search shopping envelope Pinterest youtube LinkedIn Facebook Twitter instagram search

WP Super Cache 1.6.8 update

WP Super Cache er et caching plugin til WordPress der udmærker sig ved at være enkelt konfigurere. Når WP Super Cache er installeret, så gemmes der en html-version af de sider som bliver besøgt. Næste besøgende på den samme side ser så html-udgaven som allerede er dannet, og som derfor er hurtigere at sende til brugeren end hvis indholdet til siden først skulle hentes fra databasen.

Når vi konfigurerer WP Super Cache, så sætter vi som regel hak i feltet “Don’t cache pages for known users. (Recommended)“. Det betyder at en almindelig besøgende ser den gemte html-version af siden, mens en bruger der er logget ind i WordPress ser den WordPress-genererede side, uden caching. Det betyder at f.eks. en admin der ændrer indholdet af en side eller et indlæg kan se ændringerne med det samme, uden først at skulle fjerne den pågældende side fra WP Super Cache. Almindelige brugere ser html-udgaven indtil den udløber eller bliver fjernet manuelt af en admin.

WP Super Cache 1.6.8 giver mulighed for også at undlade at cache sider for brugere der har en cookie sat for domænet. Opsætningen ser således ud:

Denne mulighed kan f.eks. bruges hvis et website gemmer brugerpræferencer og lignende i en cookie, uden at besøgende behøver at logge ind i WordPress.

Desværre er scriptet der opdaterer fra tidligere versioner af WP Super Cache til 1.6.8 skrevet således at når man har valgt “Don’t cache pages for known users”, så bliver dette valg erstattet af “Disable caching for visitors who have a cookie set in their browser”. Det giver problemer i nogle situationer, f.eks. hvis man anvender Cloudflare der sætter en __cfduid cookie i browseren. I disse tilfælde vil WP Super Cache ikke fungere før man har ændret indstillingen til “Disable caching for logged in visitors.”

Der er formodentlig tale om en fejl i opdateringen som måske bliver rettet i den næste version. Med indtil da bør man tjekke om WP Super Cache virker som det skal efter opdatering.

Opdatering 2/7-2019: Vi har kontaktet udvikleren bag WP Super Cache (Donncha Ó Caoimh) som oplyser at der ikke længere er en valgmulighed der svarer til den gamle “Don’t cache pages for known users” indstilling. Det er pt. ikke klart hvordan WP Super Cache skal konfigureres på websites der tillader kommentarer, og om det overhovedet er muligt at bruge WP Super Cache med disse websites, hvis de også bruger Cloudflare.

Vi har spurgt om den gamle funktionalitet der håndterer kommentarer og fungerer med Cloudflare, kan genindføres som en valgmulighed. Vi opdaterer dette indlæg når/hvis vi får svar.