WordPress 3.4 “Green”

WordPress 3.4 er releaset og klar til download – både på engelsk og på dansk.

En del af forbedringerne i denne version er rettet mod WordPress brugere der har installeret standardtemaer, hvor det nu er muligt at eksperimentere med temaets udseende uden at det påvirker den måde som resten af verden ser hjemmesiden på. I den nye version er det også muligt at bruge HTML i billedtekster, så teksten f.eks. kan være et link, ligesom den indbyggede editor nu kan bruges til at indsætte nydeligt formaterede Tweets ved blot at indsætte et link til et Tweet på sin egen linje.

Internt i WordPress er implementeringen af WP_Query blevet forbedret så queries i nogle tilfælde bliver hurtigere, og der er en lang række mindre forbedringer og fejlrettelser rundt omkring – læs mere her: WordPress codex.