Adobe Edge til brug på computer, tablet og smartphone

Responsive Web Design & Adobe Shadow / Edge Inspect

Flere og flere af de hjemmesider vi laver er responsive, d.v.s. at indholdet, design og layout tilpasser sig den skærm hjemmesiden vises på. Det er ikke altid helt ligetil, og det medfører masser af test på diverse computere, tablets og telefoner hver gang der ændres noget i et design.

Jeg sidder med min arbejdscomputer, en iPhone, en iPad og en android-telefon og checker de samme sider igen og igen og jeg kan blive noget så træt af at taste og/eller opdatere…

Nu har jeg installeret Adobe Shadow på min computer samt diverse gadgets og den tilhørende Chrome Extension og hokus-pokus – nu kan jeg fra min laptop styre hvilke sider min iPhone viser, når jeg sidder og tester.

Det er pærelet at bruge – installér Adobe Shadow på computeren,  Adobe Shadowapp til iPhone, Adobe Shadow android app og Adobe Shadow Chrome Extension til Chrome browseren på computeren. Sørg for at alle kører på samme netværk/wifi.

Hver app giver en passcode, der skal indtastes i Chrome Extension, hvorefter du teste og debugge på livet løs – den hjemmeside du viser i Google Chrome på computeren, bliver samtidigt vist på de telefoner og tablets, du har installeret AS på.

Det er rigtig godt sammen med Chrome Developer Tools - og allerede helt uundværligt!

OPDATERING 24. september 2012:

Adobe har lanceret en ny produktpakke, og herunder ændret Shadow til Edge Inspect.