Et par nyttige værktøjer

Efter et forløb med at sætte en ny hjemmeside i drift der ikke gik helt som planlagt nåede jeg at blive ret glad for disse to værktøjer:

http://network-tools.com/nslook/ kan bruges til at slå DNS records for et domæne op fra en vilkårlig navneserver – nyttig hvis man allerede har skiftet navneserver for et domæne, og så opdager at man har glemt noget. Prøv f.eks. at slå vores domæne “stickleback.dk” op i vores navneserver “ns1.stickleback.dk”.

Der er masser af værktøjer der kan gøre det samme for den aktuelle autoritative navneserver, men i dette tilfælde kan man også slå op i den gamle navneserver (så længe DNS records ikke er slettet, selvfølgelig).

http://www.internetofficer.com/seo-tool/redirect-check/ kan bruges til at tjekke at et redirect er sat korrekt op. Prøv f.eks. at tjekke http://stickleback.dk/content/hosting, der gerne skulle give en 301 redirect til http://stickleback.dk/hjemmeside-hosting

Ofte kan man bare tjekke direkte i browseren om alt fungere som det skal, men i dette tilfælde lavede vi redirects til et password-beskyttet område på en server som vi ikke har adgang til, så her var det til stor hjælp at kunne se svaret i tekstform.